Business i Aarhus: Erhvervsklimaet rykkede frem, men transport og dialog haltede
September 2026 gav et mere detaljeret billede af erhvervslivets vilkår i Aarhus Kommune. To målinger placerede især infrastruktur, adgang til arbejdskraft, grøn omstilling og dialogen mellem virksomheder og kommune centralt. Samtidig blev Aarhus Arkitekturuge gennemført med fokus på en by i udvikling, mens kommunale tilbud fortsat rettede sig mod rekruttering, opkvalificering og internationale medarbejdere.
Kort overblik
Den 2. september offentliggjorde DI Østjylland resultaterne af Lokal Erhvervsvenlighed 2026. Aarhus Kommune gik ni pladser frem fra nummer 72 i 2025 til nummer 63 i 2026. Fremgangen var især knyttet til virksomhedernes vurdering af kommunens arbejde med klima, energi og erhvervsrammer, men målingen viste samtidig, at dialogen mellem erhvervsliv og kommune blev vurderet lavere end året før.
Den 23. september offentliggjorde Aarhus Kommune sin egen Erhvervsklimamåling 2026. Undersøgelsen omfattede 1.063 virksomheder med hovedsæde eller afdeling i kommunen. 61 procent svarede, at de var tilfredse eller meget tilfredse med at drive virksomhed i Aarhus, mens 10 procent var utilfredse.
Virksomhedernes svar pegede på motorvejsnet og vejinfrastruktur som den vigtigste ramme for Aarhus som erhvervsby. 37 procent fremhævede dette forhold. Derefter fulgte kundegrundlag med 24 procent, nærhed til kunder og marked med 23 procent samt adgang til kvalificeret arbejdskraft med 22 procent.
September viste dermed både fremgang og konkrete udfordringer. Aarhus Kommune stod stærkere i DI-målingen, mens kommunens egen undersøgelse viste, at virksomhederne fortsat efterspurgte velfungerende transportforbindelser, et solidt arbejdsudbud og en tæt dialog om de praktiske rammer for at drive virksomhed.
Erhvervsklimaet blev målt fra to vinkler
DI Østjyllands måling byggede på besvarelser fra 407 virksomheder i Aarhus. Den samlede placering som nummer 63 dækkede over forskellige vurderinger af kommunens indsats. Aarhus Kommune forbedrede sig blandt andet i kategorien Infrastruktur og energi, hvor placeringen gik fra nummer 33 i 2025 til nummer 22 i 2026.
Den tydeligste forbedring gjaldt virksomhedernes vurdering af, hvor let det var at drive virksomhed klimavenligt. Her gik Aarhus Kommune fra nummer 70 til nummer 49. For lokale virksomheder havde vurderingen betydning, fordi kommunens energiarbejde, bygninger og rammer for den grønne omstilling indgik i den samlede oplevelse af erhvervsvenligheden.
DI-målingen placerede samtidig Aarhus som nummer 11 i kategorien Uddannelse og arbejdskraft. Det var en stærk placering sammenlignet med kommunens samlede rangering og viste, at virksomhedernes vurdering af kompetencer og arbejdskraft lå blandt de områder, hvor Aarhus klarede sig bedst.
På andre områder var billedet mindre positivt. Dialogen mellem erhvervsliv og kommune faldt fra en placering som nummer 77 til nummer 81. Indsatsen for god mobilitet blev placeret som nummer 89. Resultaterne gjorde det klart, at fremgangen på klima, energi og arbejdskraft ikke fjernede virksomhedernes kritik af transportforhold og samarbejdsrelationer.
Virksomhederne efterspurgte transport og kompetencer
Aarhus Kommunes Erhvervsklimamåling viste, at 37 procent af de adspurgte virksomheder pegede på motorvejsnet og vejinfrastruktur som den vigtigste ramme for byen som erhvervsby. Det gjorde transportforbindelser til det mest fremtrædende enkeltpunkt i undersøgelsen. For virksomheder med medarbejdere, leverancer og kunder på tværs af kommunen og regionen var spørgsmålet tæt knyttet til adgang, logistik og daglig drift.
Adgangen til kvalificeret arbejdskraft blev vurderet mere positivt end i tidligere målinger. 50 procent af virksomhederne var tilfredse med adgangen til kvalificeret arbejdskraft, og den gennemsnitlige tilfredshed steg fra 3,4 i 2022 til 3,7 i 2026 på en skala fra 1 til 5.
Arbejdskraftspørgsmålet havde også en direkte kommunal dimension. Aarhus Kommunes Virksomhedsservice arbejdede med rekruttering, opkvalificering, uddannelse, virksomhedsrettet integration samt støtte til virksomheder med ESG- og bæredygtighedsopgaver. Det gav virksomhederne en lokal indgang til medarbejderrekruttering og kompetenceudvikling, selv om målingerne ikke dokumenterede, at alle rekrutteringsproblemer var løst.
Virksomhedernes forventninger til de kommende 12 måneder var overvejende positive. 48 procent forventede en positiv udvikling, mens 36 procent forventede en uændret udvikling. Tallene beskrev virksomhedernes egne forventninger og viste samtidig, at usikkerheden ikke var forsvundet, da mere end hver tredje virksomhed regnede med status quo.
Grøn omstilling blev en konkurrenceparameter
DI-målingen viste, at Aarhus Kommune gik frem på virksomhedernes vurdering af mulighederne for at drive virksomhed klimavenligt. Placeringen forbedredes fra nummer 70 til nummer 49. Fremgangen blev i pressemeddelelsen knyttet til kommunens arbejde med grønne rammer, en større andel vedvarende energi og bedre energimærkninger af kommunale bygninger.
For erhvervslivet var den kommunale indsats relevant på flere niveauer. Energimærkede offentlige bygninger ændrede ikke direkte virksomhedernes egne bygninger, men de indgik i virksomhedernes samlede vurdering af kommunens prioriteringer. Samtidig kunne en større andel vedvarende energi understøtte den lokale fortælling om Aarhus som en kommune, hvor klimahensyn blev omsat til konkrete rammer.
Grøn omstilling indgik også i Aarhus Kommunes virksomhedsservice. Kommunen beskrev ESG og bæredygtighed som områder, hvor virksomhedskonsulenter kunne hjælpe erhvervslivet. Det koblede den kommunale klimaindsats med virksomhedernes behov for at arbejde mere systematisk med dokumentation, rekruttering og ansvarlig drift.
Resultaterne viste dog ikke, at den grønne omstilling havde fjernet andre erhvervsudfordringer. DI-målingen placerede kommunens mobilitetsindsats som nummer 89, og dialogen mellem kommune og erhvervsliv faldt til nummer 81. I september stod klima og energi derfor som et område med dokumenteret fremgang, mens mobilitet og dialog fortsat trak ned.
Byudvikling og international arbejdskraft
Aarhus Arkitekturuge 2026 blev omtalt som en mulighed for at opleve Aarhus under udvikling. Arrangementet blev gennemført i september og satte byens fysiske forandringer på dagsordenen. For erhvervslivet var byudvikling relevant, fordi arbejdspladser, boliger, transport, byrum og servicefunktioner påvirkede kommunens evne til at tiltrække medarbejdere og virksomheder.
Arkitekturugen var ikke i sig selv en erhvervsmåling eller en beslutning om nye investeringer. Dens lokale betydning lå i koblingen mellem den byggede by og de vilkår, som virksomheder og ansatte mødte i hverdagen. Når Aarhus voksede og ændrede sig, blev planlægning, mobilitet og kvaliteten af byens områder også spørgsmål om adgang til arbejdskraft og placering af arbejdspladser.
Aarhus Kommune havde i september også et tilbud målrettet internationale kandidater og medfølgende partnere. Den Internationale Employment Unit støttede højtuddannede internationale kandidater og medfølgende partnere i jobsøgning gennem rådgivning, vejledning og individuel støtte. Det gav en konkret lokal service til virksomheder, der søgte medarbejdere på et internationalt arbejdsmarked.
Indsatsen var især relevant i en kommune, hvor både den kommunale erhvervsklimamåling og DI-målingen pegede på arbejdskraft som en central ramme. Støtte til internationale kandidater kunne ikke alene løse virksomhedernes rekrutteringsbehov, men den udvidede den lokale infrastruktur omkring tiltrækning og fastholdelse af kompetencer.
Hvad septemberresultaterne betød for Aarhus Kommune
Samlet pegede septembermåneden på et erhvervsliv, der vurderede Aarhus Kommune som en attraktiv, men ikke problemfri erhvervskommune. Den samlede DI-placering gik frem, og vurderingen af klima, energi samt uddannelse og arbejdskraft var relativt stærk. Samtidig viste virksomhedernes egne svar, at transportforbindelser fortsat var den vigtigste ramme for byen som erhvervssted.
Forskellen mellem de to målinger var væsentlig. DI-målingen sammenlignede kommuner på tværs af en række kategorier, mens Aarhus Kommunes måling gik tættere på lokale virksomheders tilfredshed og forventninger. De to undersøgelser kunne derfor ikke læses som identiske karakterbøger, men de pegede begge på, at infrastruktur og arbejdskraft havde stor betydning for virksomhedernes vurdering af Aarhus.
Kommunens opgave bestod dermed ikke kun i at fastholde de områder, hvor placeringen var forbedret. Septemberresultaterne stillede også krav om opmærksomhed på mobilitet, vejinfrastruktur og dialog. Når virksomhederne både vurderede arbejdskraftadgangen bedre og pegede på transport som den vigtigste ramme, blev forbindelsen mellem kompetencer, lokalisering og daglig drift tydelig.
For det lokale erhvervsliv gav september 2026 derfor et konkret pejlemærke: Aarhus Kommune havde dokumenteret fremgang på dele af erhvervsvenligheden, mens virksomhedernes svar fastholdt behovet for bedre rammer omkring transport, rekruttering og samarbejdet med kommunen.
